Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for Pillefragten.dk
1. Generelle oplysninger
Alle handler foretaget via denne hjemmeside foregår mellem dig, som kunde, og
Pillefragten.dk
Knud Erik Heissel A/S
Planetvej 10, 6300 Gråsten
CVR: 28853114
Telefon: 74 65 21 20
E-mail: info@pillefragten.dk
2. Leveringsbetingelser
Pillefragten.dk leverer træpiller i hele Jylland og på Fyn, eksklusiv ikke brofaste øer. Træpillerne leveres senest 10 arbejdsdage efter ordreafgivelse, forudsat at varerne er betalt hos grossisten og er på lager. Der kan ikke aftales en bestemt leveringsdato.
Varen anses som leveret, når den er afleveret på din adresse på normal eller aftalt anden måde. Pallen skal opbevares indendørs snarest muligt efter modtagelse.
3. Specifikationer for levering
Aflæsning af paller sker med en terrængående gaffeltruck. Der kræves 2,45 meters frihøjde, hvis pallen skal placeres inde i carport eller garage. Bredden skal være mindst 2,45 meter.
Adgangsvejen til leveringsstedet skal være fast vej, bredde 2,8 m, og frihøjden 4,0 m. Det er et krav, at tilkørselsvejene er velegnet til kørsel med lastvogne op til 48 tons totalvægt. Lastvognen er en trækker med sættevogn, længde 17 m, bredde 3 m, så vi kræver meget plads.
Bemærk at en læsset truck vejer ca. 3 tons. Kørsel indenfor leveringsmatriklen sker på eget ansvar, og vi kan ikke drages til ansvar for skader på fliser, belægninger, grusveje og græsplæner mv.
Trucken er "terrængående" og kan køre på perlesten, faste grusbelægninger, brosten og alle steder med fast bund. Mindre stigninger kan fint forceres.
Hvis en indkørsel ikke kan benyttes af trækker og trailer, bruges trucken fra, hvor der kan parkeres/aflæsses, max 200 meter (der beregnes et gebyr på 75 kr. pr. palle inkl. moms). For at fastholde vores høje serviceniveau ønsker vi, at du udførligt beskriver, hvor du ønsker varen leveret. Hvis varen ikke kan placeres det ønskede sted, vil chaufføren aflæsse den, hvor han finder det mest hensigtsmæssigt i forhold til det ønskede leveringssted.
Forsinkelser i fremskaffelsen af varen kan tilsvarende forsinke leverancen. Knud Erik Heissel A/S kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos tredjepart.
4. Fragt af træpiller
Vi tilbyder fragt af træpiller til hele Jylland og Fyn, eksklusiv ikke brofaste øer. Levering sker indenfor 10 hverdage efter modtagelse af booking, med angivelse af fakturanummer og beskrivelse af placeringssted til pillerne. Pillefragten.dk er ekspert i fragt af træpiller til Danmark (kun brofaste øer) for udvalgte leverandører. Vores prisstruktur afhænger af antal paller og postnummeret på leveringsadressen.
5. Betalingsbetingelser
Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard og MobilePay. Beløbet trækkes først, når varerne/træpillerne er leveret.
Når du har gennemført din betaling, modtager du en e-mail med din ordrebekræftelse samt salgs- og leveringsbetingelser umiddelbart efter, du har gennemført din bestilling. Efterfølgende modtager du via e-mail en faktura dannet ud fra din bestilling med leveringssted og gennemført betaling. Dette sker først, når din bestilling er leveret.
6. Sikkerhed
Hos Pillefragten.dk benytter vi sikkerhedsprotokollen SSL, der krypterer informationen mellem en internetbrowser (kortindehaveren) og internetserveren (forretningen). Det betyder, at de oplysninger, du afgiver ved betaling med Dankort eller Visa/Dankort, beskyttes under overførelsen fra din computer videre til PBS. SSL betragtes som en meget sikker løsning ved elektronisk handel. Ved betaling med Dankort overføres data direkte til PBS i krypteret form. Vi modtager ingen data om dit Dankort.
7. Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret på bestillingen af levering. Fortrydelsesretten gælder fra den dag, du har modtaget ordrebekræftelsen. Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du kontakte os via e-mail: info@pillefragten.dk. Refunderingsprocessen igangsættes, når vi har modtaget din annullering, og refunderingen vil ske til det betalingskort, der blev anvendt ved bestillingen indenfor 14 dage.
8. Klage muligheder
Hvis du ønsker at klage over leveringen, kan du kontakte os på telefon: 74 65 21 20 eller e-mail: info@pillefragten.dk. Vi bestræber os på at løse eventuelle uoverensstemmelser hurtigt og effektivt.
9. Ansvar for skader
Pillefragten.dk kan ikke gøres ansvarlig for skader, der opstår på belægninger, som ikke er funderet til den tunge vægt af vores køretøjer. Generelt er kørsel inden for levering matriklen på eget ansvar, og vi kan ikke drages til ansvar for skader på fliser, belægninger, grusveje, græsplæner osv. Kørsel med truck og lastvogn sker på kundens ansvar, og kunden er ansvarlig for eventuelle skader, der måtte opstå som følge af leveringen.